Denne furisode festkimono er som et smukt kunstværk. Lavet af en elaboreret sammensætning af forskellige håndværk. Ærmene er lange for at fremhæve kvindens ynde!. Motiverne er stiliserede blomsterrosetter m. blomstermalerier og broderier og malede sølvstriber og blomster applikationer. Der er krysantemum og blade og strege i regnbuens farver. Og i baggrunden indvævet damaskmønster i silken. Selve silken er rislende skøn, blød og har tyngde i kvaliteten.
Foret er også syet af 100% silke i creme og sart rosa farver.
Obs. der er en lys plet i foret - se sidste foto.
Hver og én af kimonoerne i kollektionen er et unikt stykke kunsthåndværk fra en tid tilbage i historien. Hvert sting er syet i hånden ofte med ren silketråd. Selve tekstilerne er af en genuin høj kvalitet, hvor mønstre og teksture er skabt på basis af en mangfoldig variation af japanske craft teknikker som f. eks. yuzen indfarvninger, damaskvævning, brokadesyninger, shibori mønstre og ikat vævninger, bl.a..
Det er den særlige sans for detaljen, farve kombinationer og teknik, der gennem tiderne har gjort japansk kunsthåndværks kvalitet verdenskendt.
En silke kimono rummer en favnfuld af historie, og da der traditionen tro bare er én af hver kimono - er der bare én historie. Det er måske en del af hemmeligheden bag kimonoens magi og dens sagnomspundne skønhed.
Str.: L
Længde: 151 cm - obs: der går ca. 40 cm af længden når den bindes op.
År: ca.1960'-80'
Materiale: 100% silke
Vask: 30 grader silkeprog.
Fri forsendelse i DK og EU.